Et langsigtet samarbejde giver bonus i hverdagen
For at følge med efterspørgslen står topmoderne CNC-maskiner side om side på maskinværkstedet, der ledes af produktionsleder Jens Kudahl. Han er i samarbejde med sit team altid på jagt efter nye optimeringsmuligheder og indfører kontinuerligt nye tiltag for at udnytte kapaciteten optimalt.
Siden 2018 har AC Hydraulic samarbejdet med Junget A/S, når det gælder udvikling af specialværktøj og genopslibning af skærende værktøjer. Produktionen kører 24-7, hvilket stiller store krav til værktøj og maskiner. I de sidste 4 år har de 2 parter dermed udvekslet mange tegninger og værktøjer som special trinbor og fræsere, hvoraf størstedelen leveres med belægning. Seniorkonsulent Lars Bommersholdt fra Junget og Jens Kudahl har kendt hinanden igennem mange år i metalbranchen, og begge værdsætter et samarbejde, der bærer præg af åbenhed og tillid.
-Junget er mest kendt i træindustrien, forklarer Lars Bommersholdt og tilføjer, at mange virksomheder i metalindustrien derfor bliver overrasket over, hvor mange kompetencer Junget har indenfor metalbearbejdning. Tilbage i 2018 var Jens Kudahl selv til Åbent Hus-arrangement hos Junget for at se virksomheden og møde teamet bag. Da han efterfølgende hørte, at Junget nu havde købt endnu en CNC-maskine, var han således klar til at indgå et samarbejde.
Hos AC Hydraulic har man valgt at genopslibe så mange værktøjer som muligt. At slibe sine værktøjer giver på sigt en langt bedre forrentning og er i dag en naturlig del af arbejdsgangen hos AC Hydraulic. Jungets slibechauffør henter og bringer derfor slibevarer i fast turnus, så der altid er nyslebet værktøj tilgængeligt.
-Hos Junget har vi fundet en fleksibel og let tilgængelig samarbejdspartner, forklarer Jens Kudahl og fortsætter, -Er der udfordringer, så står Lars her med det samme, og vi taler også gerne direkte med de erfarne CNC-operatører, som producerer og sliber værktøjerne. Den åbenhed gør bare hverdagen lidt nemmere.
Styr på dokumentationen
En anden vigtig faktor er dokumentation. I dag nyder vi nemlig godt af, at der er fuldstændig styr på værktøjstegninger og alt opbevares digitalt. En gang havde vi alle tegninger stående i en mappe i skabet. Sådan er det ikke mere, fortæller Jens Kudahl.
-I dag er alle de værktøjstegninger, som Junget laver, gjort tilgængelige for vores CNC-operatører. Det gør det nemt at opmåle og kontrollere alt værktøj, inden det sættes i maskinerne og sat til at bearbejde nye emner. Derved opnår vi en optimeret bearbejdning og den løbende kontrol er på sigt med til at forlænge værktøjernes levetid, slår en tilfreds produktionsleder fast.
Kontakt værktøjsteamet hos Junget. Vi giver gerne gode råd og vejledning til valg af nye skærende værktøjer.
Find en medarbejder for direkte kontakt