Vælg den klinge, som passer til dit behov

For at finde frem til den type klinge, som du skal bruge, skal du huske at spørge dig selv om følgende:

Hvilken spånvinkel skal jeg vælge?
Hvilken tandtype passer til hvilket materiale
Hvilket tandantal skal klingen have?
Hvordan skal pindhullerne være placeret?

Alle de spørgsmål, du måtte have, kan du finde svar på i guiden nedenunder

Find fejlen – fejlsøgning

Nederst på siden forklarer vi om de mest almindelige årsager til, at en klinge ikke vil skære ordentligt. Håber, at oversigten kan være dig til hjælp, næste gang du har problemer med en savklinge.

Få et godt råd med på vejen
Hos Junget tilbyder vi et komplet sortiment af klinger og hjælper dig gerne med at finde præcis den klinge, som passer til dit behov. Vi tilbyder klinger i alle kvaliteter og prisklasser. Se sortimentet her.

Spånvinkel

Spånvinklen skal passe til det materiale, der skal saves i og til den bearbejdning, der skal laves. Baseret på vores erfaringer anbefaler vi følgende spånvinkler ved nedenstående materialer og forarbejdninger.

Negativ 5-10°: Kapning af træ i pendul- og parallelsav samt kantlistekapning.

Negativ 5°: Savning af aluminium, plast og laminat ved manuel fremføring.

5-7°: Savning af hård plast, finer, laminat og krydsfiner samt gerings savning af træ og aluminium ved mekanisk fremføring.

10-15°: Kapning af træ samt formatsavning af træfiber, gips, spånplader og krydsfiner.

20°: Kapning af råtræ.

25-30°: Kapning og kantning af råtræ.

Tandtyper

AA / FZ Fladtand
Anvendes primært til kløvning af træ men kan også bruges til lamelsavning og kantning. Kan anvendes med høj fremføringshastighed ved normale krav til snitkvaliteten.

BA / WZ Vekselslebet tænder
Til kløvning og kapning af træ, plademateriale og plast.

BD
Krydsslebne tænder med vekselvis front velegnet til plade- og papmaterialer.

BAE / WZ-FA
Krydslebne tænder med fas til tynde hårde plastmaterialer.

CA / ES
Samtlige tænder er skråslebne til venstre. Anvendes til forridsning, tapning, kantlistekapning og formatsavning af plader, monteres sammen med spånknuser.

DA / ES
Samtlige tænder er skråslebne til højre. Anvendes til forridsning, tapning, kantlistekapning og formatsavning af plader, monteres sammen med spånknuser.

EAXH / HZ/DZ/FZ
Hver anden tand spidsslebet, og hver anden flad. Alle tænder med hulslebet bryst.
Til savning af lakerede og belagte plader.

RA / KON/FZ
Flad tand med koniske sider. Et oplagt valg, som forridserklinge på en formatsav.

EAM

Til skæring af aluminium.

EAX / FZ/DZ

Hver anden tand flad, hver anden spids,til savning af belagte plader.

EA/EAM F/tv. Trapez/Flad trapez
For- og efterskærende tænder. Hver anden tand er trapezslebet, og hver anden slibes lige, så spånen deles i tre stykker.

EA
Velegnet til savning af belagte og ubelagte spån-træfiber- og MDF-plader. Også egnet til bearbejdning af plast og laminat.

Valg af tandantal

Tanddelingen bestemmes af tykkelsen på det materiale, som skal saves. Generelt gælder det, at tynde materialer saves med lille tanddeling og tykke materialer med stor tanddeling.

Mindst to og max. fire tænder skal altid være i indgreb ved savning i massivt træ. For øvrige materialer gælder to til seks tænder

Betegnelser

Til forskellige savopgaver findes klinger med special udformning. Dette angives med nedenstående betegnelser.

B = Rund ryg

C = E- kølehul i klingekroppen

D = Kobbernit i slidshullet

G = Gruppetandede klinger

K = Kølehul i klingekroppen

L = Laserspor i klingekroppen

R = Klinger med renseskær

S = Klinger med rensetand

Klinger med pinhul

Sådan opmåler du pinhul og kilespor

Pinhul:

Antal pinhuller
Pinhullets diameter (d1)
Delingscirkel (D/C)

Kilespor:

Antal kilespor (K)
Kilesporets bredde (X)
Kilesporets dybde (Y)

Klinger med skruehul

Ved bestilling af disse klinger bør tegning altid vedlægges. I modsat fald må følgende angives:

Fabrikat på knuseren etc.
Antal skruehuller (S) og indbyrdes positioner (A)
Skruehullets delingscirkel (D/C)
Skruehullets forsænkning, højre (C) eller venstre (D), med klingen vendt så tænderne i overkant vender mod dig
Skruehullets forsænkningsvinkel (V) alternativt mål (E)
Skruens dimension (eks. M6, M8)

Vinkelbetegnelse

α= Frivinkel

β= Kilevinkel

γ= Spånvinkel

α₁= Tangentiel slibevinkel

α₂= Radial slibevinkel

ε₁= Aksvinkel

ε₂= Bagfasvinkelv

Fejlsøgning - Når noget går galt

Oplever du, at en klinge skærer dårligt, kan det skyldes én af følgende årsager:

Vibrationer i klingen - dårligt snit:
- Dårlige lejer i spindlen ujævne flanger eller mellemlægsringe forkert centerhul ubalance i klingen

Brændemærker på stambladet med ensartede punkter
- Ujævne snit, spindelen kaster, klingen er ikke plan

Brændemærker på stambladet med ring af punkter
- Forkert stræk i klingen, indføring ikke parallel, forkert spaltekniv

Klingen giver et fuldendt snit i begyndelsen men begynder at skifte efter en times savning
- Forkert stræk i klingen, indføring ikke parallel

Revner i spånrum eller slids
- Klingen er sløv, for små spånrum, for mange tænder, forkert indføring/tand

Brud på tandhalsen
- Forkert højdeindstilling af klingen, klingen for højt over materialet, for høj indføring, forkert spånvinkel (ved savning af metaller

Klingen giver et rigtigt snit men savudbytte er for uens
- For få tænder, for høj indføring, klingen er sløv

Klingen efterlader render i arbejdsemnet
- En eller flere tænder har større skærebredde end øvrige, forkert stræk i klingen

Klingen går tungt i materialet
- For mange tænder, for lav skærehastighed, klingen er sløv, forkert spånvinkel

Klingen trækker selv materialet frem
- Forkert spånvinkel

Belægning af harpiks etc. på klingen
- For mange tænder, indføring ikke parallel