Junget styrker sit værktøjsteam med ny konstruktør

Som en af branchens førende virksomheder inden for konstruktion og fremstilling af specialværktøj til industrien, udvikler vi skræddersyede løsninger, der matcher kundernes specifikke behov – selv når de starter med en håndtegnet skitse.
Vi er derfor glade for at kunne meddele, at Junget netop har udvidet sit kompetente team med ansættelsen af Emil B. Nielsen som ny værktøjskonstruktør. Emil vil sammen med vores erfarne konstruktør, Finn Jensen, sikre, at vi fortsat leverer skærende værktøjer af højeste kvalitet.
Faglig stolthed og teamwork driver udvikling hos Junget
"Som konstruktør har man en varieret men også travl hverdag hos Junget. Vi har fokus på at løse kundernes mangeartede opgaver, og jeg kan til stadighed glæde mig over, når nye designs og værktøjer gør en forskel for vores kunder," forklarer Finn Jensen.
Det særlige ved arbejdet opstår, når nye designs skal produceres eller når man skal optimere kundens produktion. Stor forståelse for bearbejdning, materialer og præcision er afgørende for at sikre de bedste løsninger.
Som ny mand på posten tager Emil gerne imod udfordringer og sætter pris på det gode samarbejde i afdelingen: "Mine opgaver er mangeartede, og jeg udfordres hver dag. Det er vildt spændende og motiverende at lære mere og mere," fortæller Emil glad.

Med en dedikeret konstruktionsafdeling råder Junget over avancerede 2D- og 3D-designværktøjer, hvilket sikrer præcision i alle processer – fra design og opmåling til fremstilling. Vores stærke samarbejde mellem design, produktion og leverandører betyder, at vi kan levere specialtilpassede løsninger, hvor ingen værktøjer fremstilles uden kundens endelige godkendelse.
Egen produktion af specialværktøj giver os en unik fleksibilitet, der både optimerer leveringstider og sikrer skræddersyede produkter i materialer som High Speed Steel, Massiv-HM samt værktøjer bestykket med hårdmetal (HM) eller diamant (PKD).
Med moderne CNC-maskiner og et veluddannet personale forener Junget teknologi, erfaring og innovation – alt sammen for at sikre, at vores kunder får markedets bedste specialværktøjer.