For at opnå den perfekte opskæring på en båndsav skal man have forståelse for samspillet mellem maskine, materiale, båndsavsklinge, smøremidler og den medarbejder, som betjener båndsaven. Den rette bearbejdningshastighed og maskinens slitage er ofte nogle af de faktorer, som kan være skyld i at en båndsavsklinge ikke holder så længe eller ikke performer optimalt.
Junget sælger ikke blot båndsave - vi tilbyder også at installere og servicere dem. Derudover kan vi genopslibe båndsavsklinger til træ og være en langsigtet sparrings- og samarbejdspartner, når det gælder valg af båndsav og båndsavsklinge.
Junget forhandler og servicerer båndsave, så har du problemer med din båndsav, hjælper vi gerne.
Båndsavsklinger til træ
Vi tilbyder et stort udvalg af kundetilpassede båndsavsklinger til træ. Som på alle andre klinger findes der også forskellige tandtyper på båndsavsklinger til træ. Ens for alle båndsavsklinger i webshoppen er dog, at de er tandspidshærdet. Dette betyder, at klingerne har en længere standtid, og tænderne holder sig skarpe længere. En hærdning af tandspidserne er derfor også en indikation af, at du køber en klinge af ordentlig kvalitet.
Se udvalget af båndsavsklinger til træ her.
Båndsavsklinger til metal
Hos Junget samarbejder vi med en tysk leverandør, som har specialiseret sig indenfor fremstilling af båndsavsklinger til metal, såsom rustfri stål, stål profiler, universal og metal generelt. Sortimentet af klinger er meget bredt og indeholder et stort udvalg af mange kvaliteter, dimensioner og tandudlægninger. Alle båndsavsklinger produceres som nævnt efter mål og kan tilpasses den enkelte maskine uanset mærke.
Se udvalget af båndsavsklinger til metal her.
Genbrug de brugte båndsavsklinger
I stedet for at smide dine gamle, slidte båndsavsklinger til træ ud, så kan du med fordel få dem slebet op. Junget genopsliber alle båndsavsklinger til træ - og for at regnestykket kan gå op, anbefaler vi, at du samler et flere båndsavsklinger sammen, inden du sender dem til slib. Genopslibning af skærende værktøj forlænger levetiden på værktøjet, og er derfor godt for miljøet og din tegnebog.
Vær opmærksom på, at vi desværre ikke genopsliber båndsavsklinger til metal.