Der tænkes STORT på Herningsholm
Rasmus Holten slår nemlig fast, at danske lærlinge er et stærkt aktiv i virksomheden, når de har det rette mindset kombineret med den nyeste viden. Som uddannelsesinstitution stiller det krav om, at man tilbyder gode faciliteter og giver eleverne mulighed for at prøve det sidst nye indenfor maskiner og materialer. Et krav, der har fået Herningsholm til at investere i en ny Biesse Rover A 1532, som er et topmoderne CNC bearbejdningscenter med en god værktøjspakke og et hav af licenser indenfor CAD/CAM-systemet bSolid.
Faglærer Jesper Jespersen mærker også, at elevernes krav og interesser har ændret sig over tid. I dag er de langt mere engageret i faget end tidligere og især undervisning i CNC-bearbejdning står højt på de studerendes ønskeliste. Han glæder sig derfor til snart at kunne undervise i CNC bearbejdning på den nye Biesse Rover A og ikke mindst undervise de studerende i anvendelsen af bSolid.
-Unge mennesker er bare knivskarpe til at tage nye digitale systemer i brug, og vi ved, at disse kompetencer er efterspurgte af virksomhederne, så det er en win-win for alle parter, slår han fast, mens Rasmus Holten tilføjer, at
-Vi ser frem til at kunne arbejde og undervise i B-solid og købet af en Biesse Rover er en del af vores målsætning om at stå med de bredeste og stærkeste kompetencer i samspil med vores lærlinge, virksomheder og Snedkernes Uddannelse.
Den nye CNC-maskine bliver leveret i oktober, og Junget, som leverer maskinen, har sponseret et stort banner på 5x3 meter. Dette hænger nu i maskinhallen, så elever og undervisere hver dag bliver mindet om, at der er en ny maskine på vej.
Et stærkt tilvalg indenfor maskiner og værktøj
I forbindelse med, at Ulrik Søe fra Junget er på besøg på Herningsholm Erhvervsskole får han en hurtig rundvisning i bygningerne, som er under ombygning. Rå mure, synlige kabler og arbejdsomme håndværkere vidner om aktivitet, mens det er ambitiøse mål og visionære planer, som præger dialogen. Her er det nemlig tilladt at tænke stort, og det gælder såvel de studerende som undervisere.
Spørger du Rasmus Holsten om, hvorfor man har valgt en Biesse CNC-maskine, forklarer han det således.
- Vi anser ”Biessen” med tilhørende værktøj som et stærkt tilvalg til den brede palette, som skolen har i dag. Købet er dermed ikke et fravalg af andet. Vi er hele tiden nysgerrige på, hvordan vi kan holde os opdateret og være repræsentant for det lærlinge møder ude i virksomhederne. I bund og grund handler det om, at eleverne kommer herfra med gode vaner, ordentlighed, arbejdsomhed og med en styrket nysgerrighed på at lære mere, så de er med til at holde faget udviklende.
I første omgang er det dog underviserne, som skal undervises. 6 af de 10 undervisere skal i løbet af efteråret på op til 7 dages kursus i CAD/CAM-systemet Bsolid, og et par stykker besøger fabrikken og møder teknikkerne bag maskinen i Italien.
Nyt værktøj er en del af pakken
Da Junget er totalleverandør indenfor maskiner og værktøj indgår der også en attraktive værktøjspakke i maskinhandlen. Værktøjsspecialist Preben Kristensen fra Junget og faglærer, Jesper Jespersen har sammensat en løsning med CNC holdeværktøjer, skrub- og sletfræsere, borepatroner og profilhoveder m.m. Nogle af disse værktøjer kan allerede anvendelse på Herningsholm Erhvervsskole, mens andre venter til maskinen er leveret. På billedet ses Preben Kristensen i færd med at klargøre ordren.
Kontakt værktøjsteamet hos Junget. Vi giver gerne gode råd og vejledning til valg af nye skærende værktøjer.
Find en medarbejder for direkte kontakt